Nøddeknækkeren 15. dec. kl. 14.00

Balletfilm i Fjerritslev Kino

søndag den 15. december kl. 14.00

“Nøddeknækkeren”

Komponist: Tjajkvskij

Orchestra of the Wiener Staatsoper

Iscenesættelse: Rudolf Nureyev

I pausen serveres et glas champagne med chips og dips.

Bestil billetten her!

Ethvert barn bør se nøddeknækkeren mindst én gang, og hvis man vil have hende til at huske – og ham til at værdsætte balletten, bør man vælge med omhu. Denne nye Nøddeknækker fra Wien Statsoperaen er ikke noget dårligt valg. Det er en russisk udgave af Rudolf Nureyev, en af hans første store balletter i Vesten. Kostumerne er meget traditionelle og meget russiske med Fancy officersuniformer og store kjoler fra det 19. århundrede. Soldaterne er Napoleons og talrige, der er husarer til hest. Dekorationerne er lige så rige som kostumerne med fotorealistisk tegnede værelser og massive stand-ure.

På trods af sin egen berømmelse som danser behandler Nureyev historien som et realistisk eventyr fuld af plot og visuelle effekter som i en Hollywoodfilm. Særligt charmerende er alle de mange børn. I balsals-scenen er der snesevis af dem, som spiller soldater. At se så mange andre børn på scenen vil helt sikkert glæde publikum. I sidste ende er scenen lige så meget et spejl for børn, som den er for voksne. 

Balletten har hentet sin handling fra den tyske forfatter E. T. A Hoffmann, der i 1816 skrev et uhyggeligt eventyr for voksne, der hed ”Nøddeknækkeren og musekongen.” Den franske forfatter Alexander Dumas oversatte Hoffmanns historie til fransk og kaldte den ”Historien om hasselnøddeknækkeren.” Balletdanser Marius Petipa, der var flyttet til Skt. Petersborg i Rusland, hvor han begyndte at kreere forskellige store eventyrballetter, lavede – sammen med komponisten Pjotr Tjajkovskij – balletterne ”Svanesøen” og ”Tornerose.” Efter at have læst historien om nøddeknækkeren foreslog han Tjajkovskij, at de skulle lave en ballet sammen. Den fik den mere mundrette og salgbare titel ”Nøddeknækkeren,” hvad den siden har heddet.

Efter uropførelsen af balletten skrev Tjajkovskij til sin bror Modeste: ”..man bliver helt træt i øjnene af al den pragt.”  – En avis skrev: ”Med hensyn til musikken er det svært at sige hvilket nummer, der er bedst, for alt fra ende til anden er smukt, melodiøst og originalt.”

I 1934 blev Nøddeknækkeren opført uden for Rusland for første gang. Det var i London, og i Danmark blev en lille del af Nøddeknækkeren opført første gang i 1949. Først i 1971 kunne man se hele balletten. Det var balletmester Flemming Flindt, der satte den op på Det Kongelige Teater. I de seneste år er den blevet opført I Tivolis Koncertsal i december måned af Den Kongelige Ballet og Tivolis Symfoniorkester.

Offentlige foredrag i naturvidenskab i direkte stream fra Århus Universitet Efterår 2019

Kino streamer også i denn sæson de offentlige foredrag i naturvidensskab direkte fra Søauditoriet i Århus.

Fri entré! Der er ikke mulighed for at bestille placer, bare kom i god tid.

På rumkrydstogt ud i Solsystemet

Forelæser: professor i astrofysik Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Sprog: Dansk

8. oktober 2019 kl. 19.00

Foredrag om hvad den nyeste forskning har lært os om vores Solsystem. Med blandt andet en række rumsonder har vi fået ny viden om vores Solsystems planeter, deres måner og om småplaneter, asteroider og kometer. Rumsonderne har taget betagende billeder og deres målinger afslører fascinerende naturscenerier og verdener som er meget forskellige fra Jordens.
Note: Foredraget er en opdateret udgave af et tidligere foredrag i serien.

Om ”På rumkrydstogt ud i Solsystemet”

I foredraget tager vi på et enestående rumkrydstogt til en række fascinerende og smukke naturscenerier i Solsystemet. På en tænkt rejse fra Jorden besøger vi en række af planeterne, deres måner og småplaneter, asteroider og kometer. Og ved hjælp af billeder og målinger, foretaget af en lang serie af rumsonder, vil vi se nærmere på verdener som er meget forskellige fra vores egen planet, Jorden.
De sidste års forskning har åbenbaret nye egenskaber ved Solsystemet – det har vist sig at Solsystemet har en langt større diversitet og mangfoldighed af fænomener end man forestillede sig var muligt.
Vi begynder turen med at besøge overfladerne på Venus og Mars hvor vi skal besøge lavasletter, store isgletsjere og enorme kløfter. Vi fortsætter ud i Solsystemet og ser på Jupiter og dens måner med kæmpevulkaner og dybe have under tykke iskapper. Ved Saturn ser vi på dens enorme ringsystem og besøger dens måne, Titans, kolde overflade inden vi bevæger os ud i det frosne, ydre Solsystem hvor vi skal se på ismåner, dværgplaneten Pluto, og den fjerne iskolde Ultima Thule.
Alle bevægelser for objekter i Solsystemet – både planeter, måner og rumsonder – kan beskrives ud fra kendskab til tyngdekraften, raketligningen og viden om positionerne af objekterne i forhold til hinanden. I 1687 beskrev Isaac Newton tyngdekraften matematisk og formulerede i værket Principia bevægelsen af objekter under påvirkningen af tyngdekraften. Det er i dette værk at tyngdekraften formuleres som en universel kraft der virker mellem alle objekter som har en masse. I foredraget vil vi også se på hvordan planeters, måners og rumsonders baner afhænger af tyngdekraften og hvordan man præcist kan beregne hvilken bane en rumsonde vil følge på sin rejse rundt i Solsystemet.
Foredraget bliver illustreret med et væld af betagende billeder fra NASA og ESA’s rummissioner.

Snedige bakterier

Forelæser: lektor i mikrobiologi Rikke Louise Meyer, Interdisciplinary Nanoscience Center, iNANO og professor i mikrobiologi, Lars Peter Nielsen, Center for Elektromikrobiologi, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Sprog: dansk

22. oktober 2019 kl 19.00

Foredrag om hvor snedige bakterier kan være. Bakterier er ikke bare små encellede kræ som lever et simpelt liv hvor de blot hver for sig spiser og deler sig. Bakterier danner samfund som er præget af indbyrdes afhængighed og konkurrence og som har avanceret arbejdsdeling, forsvarsalliancer, elektriske ledningsnet, massekommunikation og tætbefolkede ”byer”.

Om ”Snedige bakterier”

Bakteriers beskedne størrelse gør at de fleste mennesker nok tænker på dem som simple, encellede organismer. Men på samme måde som vi mennesker indgår i fællesskaber, der er afgørende for vores overlevelse som individer, gør bakterierne det også. For kigger man nærmere på disse mikroorganismers liv, åbner der sig en verden hvor millioner af bakterier lever i organiserede samfund med arbejdsfordeling, konkurrence, krig, og alliancer.
Mange bakterier har også vist sig at have avancerede elektriske forbindelser mellem hinanden og omgivelserne. De absolut største elektriske bakterier er de flercellede kabelbakterier der ved hjælp af indre elektriske ledninger forbinder processer over flere centimeters afstand. Kabelbakterierne blev først opdaget for få år siden i Aarhus Bugt af forskere fra Aarhus Universitet under stor international opmærksomhed. Siden har forskere verden over fundet kabelbakterier på bunden af søer, floder og have overalt på Jorden. Bakterierne findes sågar også i grundvand hvorfra deres elektriske signaler kan afsløre hvor forureninger ligger begravet.
Hør om de problemer som bakterier skaber for læger og patienter når det er nødvendigt for os at få indopereret implantater – fx tænder, knæ eller hofter. Bakterier er nemlig i stand til at hæfte sig fast til implantaternes overflader i vores kroppe, hvor de bygger et samfund som skaber og lever under en beskyttende kappe hvor vores immunforsvar ikke kan nå dem og hvor deres tolerance for antibiotika når uanede højder. Hør også om hvordan forskerne nu bruger nanoteknologi til at slå infektioner omkring implantater ned, og om hvordan elektriske bakterier viser helt nye måder at leve på ved at sende en elektrisk strøm fra den ene til den anden ende af bakterien.
Foredraget viser ny viden om hvor snedigt bakterier formår at indrette sig med hinanden og hvordan det ændrer vores forståelse af naturen og muligheder for at kontrollere og anvende bakterier.

Viden om vand

Forelæser: professor i fysisk kemi Søren Rud Keiding, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk

29. oktober 2019 kl 19.00

Foredrag om verdens vigtigste, mest kendte og på alle måder mest forunderlige molekyle, H2O. Hør eksempler på den nyeste forskning i vand. Hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber ligger ikke i det enkelte vandmolekyle, men i samspillet mellem molekylerne. Ultrakorte laserpulser giver os nu en ny og bedre indsigt i hvordan molekylerne i vand spiller sammen og om vands forunderlige egenskaber.

Om ” Viden om vand”

Når vi søger efter liv i universet leder vi efter vand da det er grundlaget for alle de livsformer vi kender – fx udgør vandmolekyler 75 % af vores krop. Selvom vandmolekylets kemiske formel, H2O, er simpel og kendt af næsten alle, så er vand alligevel det mest forunderlige af alle stoffer. Hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber – dermed også forståelsen af vandets betydning for liv – ligger ikke i det enkelte vandmolekyle, men i samspillet mellem vandmolekylerne.
Ved brug af ny laserteknik, med blandt andet ultrakorte laserpulser, har forskerne fået ny indsigt i hvordan de enkelte vandmolekyler bevæger sig og forskerne har fået viden om det komplicerede samspil mellem molekylerne. Med denne viden forstår vi bedre de mange biologiske processer hvor vandmolekylet spiller en afgørende rolle – fx i planternes fotosyntese, i øjets synssans og i at beskytte cellernes DNA.
Det er også vands usædvanlige egenskaber der er afgørende for Jordens klima og den måde Solens energi fordeles på Jordkloden. Du vil støde på begreber som kemisk binding, energi, varmekapacitet, overfladespænding samt fotoner og få en større forståelse af hvorfor vand har så stor betydning for os og vores klode.

Mennesker i klimaets brændpunkter

Forelæser: professor i klimaforandringer Sebastian H. Mernild, Nansen Centeret, Bergen og journalisterne Lars From og Klaus Dohm, Jyllands-Posten.
Sprog: dansk

5. november 2019 kl 19.00

Tag med to journalister på en opdagelsesrejse Jorden rundt til klimaets brændpunkter hvor stadig mere vildt og uforudsigeligt vejr forandrer levevilkårene for helt almindelige mennesker. Og hør klimaprofessoren fortælle om indianernes, fiskernes, landmændenes og kvægavlernes udfordringer – ude og herhjemme – og om disse forandringer skyldes tilfældigheder, eller om de er en konsekvens af at klimaet forandrer sig. Hvorfor det sker, og hvad det betyder.

Om ”Mennesker i klimaets brændpunkter”

Klima er et brandvarmt emne lige nu. Ifølge videnskaben er klodens klima under en menneskepåvirket forandring. Isen smelter, temperaturen stiger, og vejret bliver mere ekstremt og uforudsigeligt. Mennesker over hele kloden kommer i klemme. Hvordan påvirkes de af den nye virkelighed? Og hvad er, ifølge videnskaben, fup og hvad er fakta?
Tag med Jyllands-Postens journalister Lars From og Klaus Dohm ud på en klimarejse Jorden rundt og mød mennesker i klimaets brændpunkter. Sammen med klimaprofessor Sebastian Mernild fra klimaforskningscenteret Nansen Centeret i Bergen i Norge vil disse menneskers skæbner blive sat ind i et videnskabeligt perspektiv: Hør fx om hvordan det påvirker indbyggerne i Stillehavsøstaten Tuvalu at isen smelter i Arktis, at verdenshavene opvarmes og at havspejlet derved stiger. Og hør fx om hvad det gør ved det globale klima og indbyggerne i Brasilien at regnskoven hvert år skrumper med tusindvis af kvadratkilometer. Med baggrund i fakta om både befolkningsudvikling og klimaets forandringer hører du også om hvorfor det i Indien diskuteres at sætte en begrænsning på hvor mange børn inderne må få. For faktum er at vi bliver flere og flere mennesker på kloden – med et befolkningstal som vil overstige 10 milliarder – hvilket ifølge mange forskere har afgørende betydning for klimaet. Også herhjemme er der store konsekvenser i vente.

Hvordan is og vand dannede Danmark

Forelæser: professor i geofysik David Lundbek Egholm, Institut for Geoscience og lektor i geologi Nicolaj Krog Larsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Sprog: dansk

12. november 2019 kl 19.00

Foredrag om hvordan bjergkæder Jorden over blev nedbrudt under istiderne og hvorfor det danske landskab ser ud som det gør. Det danske landskab bærer tydeligt præg af at være dannet af is og vand: vi har alle bemærket smeltevandsletter og morænelandskaber samt store sten som blev medbragt af isen fra Norge eller Sverige under de seneste istider. Men helt præcist hvornår og hvordan er det danske landskab blevet skabt – og hvad er forbindelsen til bjergene mod nord?
Note: Foredraget er en opdateret udgave af et tidligere foredrag i serien.

Om ”Hvordan is og vand dannede Danmark”

Det danske landskab bærer tydeligt præg af at være dannet af is og vand: vi har alle bemærket smeltevandsletter og morænelandskaber samt store sten som blev medbragt af isen fra Norge eller Sverige under de seneste istider. Men hvornår og hvordan er det danske landskab blevet skabt – og hvad er forbindelsen til de skandinaviske bjerge?
I første del af foredraget kan du høre om hvordan klima og pladetektonik over det meste af Jorden konkurrerer om bjergenes højde og form. Dernæst vil du høre om hvordan istiderne omformede bjergene i Norge og Sverige og frigjorde de materialer som senere endte med at udgøre det danske landskab. Hør endvidere om hvordan forskerne i et nyt laboratorium på Aarhus Universitet bruger kosmisk stråling og computersimuleringer til at afsløre hvordan Skandinaviens bjerge med høje flader og dybe fjorde har udviklet sig over millioner af år.
I anden del af foredraget vil du se highlights fra den nyeste forskning i istidernes Danmark. Med nye digitale terrænkort vil sløret blive løftet for helt nye detaljer i istidslandskaberne fra forskellige dele af Danmark. Du vil også se eksempler på de enorme mængder ler og sand isen og vandet flyttede rundt på. Fx blev der alene i Vendsyssel under den seneste istid, Weichsel-istiden, hvert år aflejret ler og sand svarende til 200.000 lastvognlæs – og det stod på i 100.000 år.
Istiderne har også indflydelse på hvordan landskabet udvikler sig i dag idet eftervirkningerne fra isens tyngde stadig får det meste af Danmark til at hæve sig – og det er gode nyheder da havspejlet nu stiger som følge af global opvarmning.

Forædling af mennesket – før og nu

Forlæser: professor i zoofysiologi Tobias Wang, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Sprog: dansk

19. november 2019 kl 19.00

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Denne type spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i starten af 1900-tallet med udgangspunkt dels i den gryende forståelse af den naturlige selektions betydning for den biologiske evolution, dels genopdagelsen af Mendels arvelighedslove i år 1900. Hør om hvorledes den vordende videnskab i biologi kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik og om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi får børn, bliver syge eller er pårørende.

Om ”Forædling af mennesket – før og nu”

”Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.
”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.
Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Særlig info for gymnasier:

I gymnasieskolen har foredraget særlig relevans for fagene biologi, bioteknologi, historie og samfundsfag. I biologi på A-niveau dækkes således kernestofområder inden for genetik og evolution og supplerende stof inden for bl.a. bioetik, bioteknologi og medicin. I historie og samfundsfag kan foredraget bidrage til at vise eleverne hvorledes viden om historien kan bidrage til at afdække og opnå større forståelse for komplekse problemstillinger i det senmoderne samfund. Foredraget egner sig desuden som en del af et tværfaglig forløb i SRP.

Luften vi indånder

Forelæsere: professor i miljømedicin Torben Sigsgaard, Institut for Folkesundhed og lektor i analyse- og atmosfærekemi Marianne Glasius, Institut for Kemi, Aarhus Universitet

sprog: dansk

26. november 2019 kl. 19.00

Foredrag om hvad der er i luften som vi indånder – det er ikke det rene luft: både naturen selv og menneskeskabt forurening tilfører partikler og gasser til luften. Hvilke partikler er der i luften, hvor mange er der og hvilke effekter har partiklerne på miljøet, på klimaet og på vores helbred? Og hvordan sporer forskerne de kilder som skaber partiklerne? Få svarene fra en læge og en kemi-ker der begge forsker i luftforurening og hvordan den påvirker vores sundhed.

Under særlige meteorologiske forhold kan man med det blotte øje tydeligt se luftforureningen i vores byer. Det sker når varmere luft højere oppe i atmosfæren lægger sig som en dyne over den koldere, forurenede luft ved jordoverfladen. Fænomenet kaldes inversion da temperaturen øges med højden i stedet for at mind-skes. Inversionen holder på tågen, forurenende partikler og gas-ser da de nedre luftlag ikke bliver udskiftet med frisk luft fra høje-re luftlag. Det øverste foto viser en højtryksinversion der ligger et låg over Vejle by og ådal. Under det es et foto fra juni måned, 2018, hvor luftforureningen over Paris blev så voldsom at man måtte lukke den mest trafikerede færdselsåre – Rive Droite – gennem Paris for al trafik. (Fotos: Torben Sigsgaard og Isabella Annesi-Maesano) (Klik for større billede)