Familie hyggeeftermiddag i Kino den 24. marts. kl. 15

Søndag den 24.3.2019 kl 15 holdes i Fjerritslev Kino en Familie hyggeeftermiddag. Film, popcorn, pizza.

Vi håber, at hele familier møder op, børn og forældre, bedsteforældre, søskende og onkler og tanter. Se en god film, spis aftensmaden sammen med andre bagefter og alle er klar til at tage hul på næste uge.

I år byder vi på Islandsk animationsfilm ”Pjuske flyver fra reden”. Vi må spærre øjnene op og glæde os, når skandinaverne byder ind over for storebror Disney. I denne fillm er der både den tilforladelige uskyld, der retter sig mod børnene samt den mere kantede alvor til de voksne.

Der er nuttede karakterer, spænding over, om Pjuske når at finde Paradisdalen og sin familie, der efterlod ham, fordi han ikke kunne flyve endnu, samt rørende scener, når han på sin lange rejse møder nye venner.

Der er gratis popcorn til filmen, og efter filmen er der fællesspisning. Menuen er pizza, gulerødder og vand i kander. Der er mulighed for at tilkøbe sodavand oa.

Arrangementet slutter, når vi har spist.

Madame Butterfly 7. apr. kl. 14.00

Operafilm i Fjerritslev Kino fra

Handa Operaen på Sydney Havn

søndag den 7. april kl. 14.00

“Madame Butterfly”

Komponist: Puccini

Dirigent: Brian Castles-Onion

Instruktør: Alex Ollé

I pausen serveres et glas champagne med chips og dips.

Bestil billetten her!

Madame Butterfly

Puccinis Madame Butterfly foregår I Japan, hvor en amerikansk officer gør en geisha gravid.

Butterfly er en ung japansk pige, som har forelsket sig i en amerikansk officer, Pinkerton.

Da han forlader Japan for at rejse hjem, er Butterfly gravid, og hun er helt overbevist om, at Pinkerton selvfølgelig kommer tilbage til hende. Han kommer da også, men han har sin amerikanske hustru med.

Butterfly bliver så fortvivlet, at hun ikke vil leve. Hun overdrager deres søn til Pinkerton, og så tager hun livet af sig selv.

Puccini var en mester i at skildre kvindeskæbner, og her i Madame Butterfly er det en uselvisk, opofren-de kvinde der står i centrum. Det er næppe en slutning som moderne kvinder kan genkende, men det er så sandelig tragisk på rigtig operamanér.

Slutningen af første akt er et højdepunkt med en af de skønneste duetter der findes. Glæd dig!

Handlingen

1. akt

Den amerikanske løjtnant Pinkerton har under orlov forelsket sig i den 15årige geisha ChoChoSan, og han vil nu giftes med hende. Ifølge japansk skik skal han være gift med hende i 190 år, men han tager let på det, selv om konsul Sharpless advarer ham og henviser ham til den sande kærlighed, som ChoChoSan, der nu kalder sig Butterfly, vil give ham.

ChoChoSans familie indfinder sig, og vielsesceremonien fuldbyrdes. Parret modtager familiens og slægtninges lykønskninger, og lader parret alene. Da ankommer familiens overhoved, ChoChoSans onkel Bonzo, og forbander hende, fordi hun har ladet sig døbe Butterfly og svigtet sin familie og slægt ved at skifte religion på grund af kærlighed til en fremmed. Familien vender hende ryggen, og Butterfly er dybt ulykkelig. Nu har hun kun i hele verden sin elskede Pinkerton. Han trøster sin nye hustru.

2. akt

Butterfly har ventet i tre år på sin elskede Pinkerton, som ikke er kommet hjem til hende. Hun har født ham en søn, som han aldrig har set. Hun er fattig, men den trofaste Suzuki er alligevel blevet hos hende. Hun ser for sig det hvide skib lægge til i havnen og Pinkerton, der skynde sig op til hende. Sharpless kommer på besøg for at forberede hende på, at Pinkerton er på vej til Nagasaki med sin amerikanske hu-stru, men Butterfly er for lykkelig til at høre hele beretningen. Hun ønsker at høre nyt om sin elskede og har derfor ikke tid til at høre alt, hvad Sharpless har at sige.

Fyrst Yamadori har længe gjort tilnærmelser til Butterfly, og han kommer nu igen for at tilbyde hende ægteskab. Denne gang afviser hun ham bestemt, for nu er Pinkerton jo på vej til hende. Sharpless spør-ger, hvad hun vil gøre, hvis Pinkerton svigter hende, men det kan hun ikke forestille sig og viser Shar-pless den lille lyshårede og blåøjede søn frem. Ham vil Pinkerton da ikke kunne glemme. Kanonskud høres fra havnen og Butterfly genkender Pinkertons hvide skib. Lykkelig og henrykt beordrer hun huset pyntet med blomster. Om aftenen klæder hun sig i sin brudekjole, pynter sig med blomster og sætter sig til at vente. Suzuki og drengen falder i søvn, men Butterfly står stadig og venter.

3. akt

Næste morgen er Butterfly stadig vågen og venter. Suzuki overtaler hende til at hvile sig lidt, og hun lægger sig med barnet i værelset ved siden af. Sharpless kommer sammen med Pinkerton og Kate Pin-kerton, som venter i haven. Pinkerton er dybt bevæget over at se huset så fint pyntet med blomster og indser, at han ikke tør se Butterfly i øjnene. Han skynder sig væk. Butterfly kommer og forstår af Suzu-kis gråd og konsulens tavshed, at noget er helt galt. Først tror hun, at Pinkerton er død, men så ser hun hans kone, Kate Pinkerton, og forstår det hele.

Hun siger, at Pinkerton kan hente barnet om en halv time, og da hun er alene igen giver hun efter for sin sorg. Hun finder den kniv, hendes fader brugte til at tage sit eget liv, tager afsked med sin søn, kysser knivens klinge og læser indskriften: “Den der ikke længere kan leve med ære, skal dø ærefuldt”. Derpå begår hun selvmord efter gammel japansk skik.

“Unge Astrid” vises i StrikkeBio i Fjerritslev Kino, den 30/3 kl. 13

STRIKKE BIO i Fjerritslev Kino

SÅ er foråret over os, og dermed tid til STRIKKE BIO igen

Lørdag d. 30/3 kl. 13

Denne gang viser vi filmen

Vi viser ”Unge Astrid, og håber at mange vil tage deres strikketøj/hækletøj med til en hyggelig eftermiddag.

Vi lader lidt lys være tændt, så vore gæster ikke taber maskerne

Pr. kr. 80,00

Billetter kan snart bestilles her

Vi ses i Fjerritslev Kino. Husk film skal ses i biografen.

Offentlige foredrag i naturvidenskab i direkte stream fra Århus Universitet

Kino streamer også i denn sæson de offentlige foredrag i naturvidensskab direkte fra Søauditoriet i Århus.

Fri entré! Der er ikke mulighed for at bestille placer, bare kom i god tid.

Alzheimer, a complex disease is decrypted

Lecturer: professor of molecular biology Christian Haass, Ludwig-Maximilians University Munich, Germany
Language: English

5. februar 2019 kl. 19.00

Dementia is a devastating disease affecting the lives of 47 million people. Alzheimer’s disease is the most common form of dementia and although there is no cure, intense research has paved the way for better understanding and therapeutic treatments.
The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk.
Professor Christian Haass is the latest receiver of the greatest prize in brain research, The Brain Prize.
We are happy to announce that he will give the associated public lecture ‘The Brain Prize public lecture’ at this lecture series: Offentlige foredrag i Naturvidenskab (Public Lectures in Natural Science).
In the lecture, he will talk about the research that led to him being awarded the prize.
Content of the lecture
The molecular clockwork of Alzheimer’s disease
No other disease is threatening our society as much as Alzheimer’s disease. Every three seconds someone on our planet is hit by Alzheimer’s disease and by 2050 we expect more than 131 million Alzheimer’s patients worldwide! Thus, we urgently need treatment to prevent a collapse of our ageing society. The only way to reach this ambitious goal is a detailed understanding of the mechanisms, which destroy our memory. In all Alzheimer’s brains, clumps of poisonous proteins, so called plaques and tangles, are deposited and kill our nervous cells.
In many years the genesis of these plaques in our brains, was thought to occur solely under pathogenic circumstances and thus primarily during aging. However, Haass proved that the basic mechanism involved in the constant generation of the building blocks of plaques is active in all of us from birth, which may explain the enormous risk we all have of suffering from Alzheimer’s disease at some point.
Christian Haass will demonstrate that based on the discoveries of these mechanisms, treatment strategies have been developed aiming to slow or even prevent Alzheimer’s disease. Such approaches can indeed prevent the accumulation of plaques in human patients, but so far they fail to stop the memory loss. Is this a disaster indicating that scientists have worked on the wrong mechanisms? Christian Haass does not think so, he will rather demonstrate that plaque deposition starts decades before clinicians observe any memory decline. The deposits in our brains slowly begin their deadly job by killing neurons early on and by the time memory loss becomes apparent, the brain is irrevocably damaged with the consequence that any treatment comes too late. Thus, we do not only need efficacious and safe treatment strategies, but we must develop novel technologies to identify patients, which are at risk to develop Alzheimer’s disease, at a time when no memory loss is observed.

Vores nydelsesfulde hjerne

Forelæser: professor i neuroscience Morten L Kringelbach, Music in the Brain, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og The Queen’s College, University of Oxford
Sprog: dansk

19. februar 2019 kl 19.00


Hør om hvordan forskningen i nydelse og begær ved hjælp af hjerneskanninger og computermodellering kan være en nøgle til at forstå hvordan vores hjerne er indrettet og hvordan vores livskvalitet kan forbedres.
Hjerneforsker Morten Kringelbach er verdens førende ekspert i nydelse og hvordan sanselig og social nydelse i høj grad er med til at definere vores liv, men også hvordan manglen på nydelse, anhedoni, har stor betydning for lidelser som depression, kronisk smerte og spiseforstyrrelser.
På tværs af alle kulturer er det fx klart at musik giver velvære, glæde og hjælper sociale relationer. Forskningen har givet ny indsigt i hvordan det i musik og andre kunstformer er forventningsglæden som kan føre til nydelse. Og hvordan mere generelt vores forventninger og forudsigelser er væsentlige elementer til at give mening med livet. I flygtige øjeblikke kan det føre til nydelse, men på længere sigt kan det hjælpe med at fylde vores tilværelse med meningsfuldhed, retning og formål.
Du vil høre om hvordan resultater fra computermodellering og hjerneskanninger, som måler aktiviteten i levende menneskehjerner, afdækker hvilken betydning mange nydelser som fx mad, sex, rusmidler og musik har for vores livskvalitet.

Klimaændringer – den danske vinkel

Forelæser: professor i klimafysik Jens Hesselbjerg Christensen, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Sprog: dansk

26. februar 2019 kl 19.00


Hør om de atmosfæreprocesser og mekanismer som ligger bag klimaændringerne og om de FN-rapporter som i stor detalje udreder hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden byder på. Og hør om konsekvenserne i Danmark.
Med Parisaftalen i hus i december 2015 blev en vigtig milepæl i forhold til at undgå uoverskuelige klimaforandringer i løbet af dette århundrede nået. Verdens ledere blev enige om at klimaproblemet er det største fælles problem vi som beboere af planeten Jorden må og skal finde en løsning på. Undervejs har FNs klimapanel udgivet den ene klimarapport efter den anden som i større og større detalje har udredt hvad vi ved om de igangværende klimaændringer, deres konsekvenser og hvad fremtiden vil byde på. Rapporterne udgør således selve grundlaget for Parisaftalen og processen som førte til dens vedtagelse.
Selv om det hedder ‘den globale opvarmning’, rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer som alle nationer i verden oplever på en unik måde. FNs seneste klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?
Aftenens foredragsholder, Jens Hesselbjerg Christensen, har været hovedforfatter på flere af FN-rapporternes kapitler om regionale klimaændringer og har en rolle at spille også i den kommende hovedrapport som udkommer i 2021/22.
Her i Danmark er vi heldigt stillet: vi er ikke specielt sårbare, og vi har både viden og penge så vi kan tilpasse os. Vi har dog fortsat akut behov for at få sat tal på hvor meget havet stiger, hvor kraftige skybrud vi skal dimensionere kloakkerne til og hvor lange tørkeperioder og hvor varme hedebølger fremtidens somre byder på. Kun med den viden kan vi designe et Danmark der kan stå imod – og måske endda udnytte – de klimaændringer som uundgåeligt vil finde sted selvom Parismålene skulle blive indfriet. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Men samtidig må man spørge: ”Hvilken ekstra viden der skal til før vi tager klimaforandringerne og deres effekter alvorligt nok til at vi faktisk laver noget om?”
Foredraget stiller skarpt på danske forhold og dansk sårbarhed i forhold til de forandringer vi allerede oplever. Undervejs bliver vigtige atmosfæreprocesser og mekanismer forklaret så alle kan være med.
Efter foredraget går du hjem med både en bedre forståelse af klimaet som system, hvilke usikkerheder forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader vores efterkommere en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav – og hvad der skal til for at vi ender i den første situation og ikke i den anden.

Ny teknik afslører hvalernes skjulte liv

Forelæser: professor i sansefysiologi Peter Teglberg Madsen, Institut for Bioscience – Zoofysiologi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk

12. marts 2019 kl 19.00


Tag med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande og prøv at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer. Og hør hvordan hvalerne, hvis forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise, har tilpasset sig livet i vand.

Hvalernes forfædre var landdyr tæt beslægtet med nutidens grise og kameler. For mere end 30 mio. år siden forlod disse pattedyr landjorden til fordel for et liv i vand. De nulevende hvalarter har i ekstrem grad tilpasset sig til et liv i en lang række forskellige vandmiljøer – fra dybe oceaner til lave floder.
I mange år har forskere kun fået indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved overfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til, hvordan de lever. Men ny teknologi har i de sidste ti år givet forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes fysiologi og adfærd langt til havs og mens hvalerne er neddykket.
I foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og vi prøver at forstå hvordan en kaskelothval holder vejret i to timer, hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel og hvordan en blåhval tager 70 tons vand ind i munden uden at rykke kæberne af led. Og så dvæler vi ved hvordan hvalerne har tilpasset sig livet i vand – en verden der er vidt forskellig fra den deres forfædre på land vandrede rundt i.

Vores urolige klode

Forelæser: lektor i geofysik Bo Holm Jacobsen, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet
Sprog: dansk

19. marts 2019 kl 19.00


Trods vor magt over naturen udgør jordskælv og tsunamier stadig voldsomme og uforudsigelige trusler mod liv, ejendom og infrastruktur. Men jordskælv holder også Jordens overflade ung, frugtbar og oven vande og afslører detaljer om Jordens dybe indre.

Det er klodens urolighed som holder Jordens overflade beboelig og smuk for væsener som os.
Men i en verden hvor mennesket i stigende grad er herre over sine eksistensvilkår, står jordskælv og tsunamier tilbage som nogle særligt voldsomme og uforudsigelige trusler som vi gerne vil forstå for bedre at kunne beskytte liv, ejendom og infrastruktur.
Du vil få at se hvordan høj-præcise GPS-målinger og radarsatellitmålinger kombineres med klassiske geologiske undersøgelser og nu giver bedre mulighed for at forudsige risikoen for jordskælv.
Computerberegning af jordskælvsbølger kombineres med modeller af bygninger for at forbedre sikkerheden indendørs. Og computernetværk sammenkobler seismometre til hurtig varsling af borgere når jordskælvet faktisk går i gang og en eventuel tsunami er på vej. På denne måde er konsekvenserne ved jordrystelser stærkt reduceret i de egne hvor der er råd til at bygge rigtigt. Tsunamier er derimod stadig svære at værne sig imod.
En positiv sideeffekt af jordskælvsbølger er at de også spiller den centrale rolle i forskernes forståelse af Jordens indre: et globalt net af tusinder af seismometre danner samlet set det indadrettede ”Hubble-teleskop” som giver meget detaljerede billeder af Jordens indre struktur, og det giver os indsigt i den ”motor” som former oceaner, bjergkæder og vulkaner.
Under foredraget får du lejlighed til at lytte til jordskælv og forske lidt med ørerne: kan man høre om Jorden er smeltet indeni?

Hunting exoplanets and life in the Universe

Lecturer: professor of astronomy and astrophysics, Natalie Batalha, Department of Astronomy & Astrophysics, University of California, Santa Cruz, USA
Language: English

2. april 2019 kl 19.00

Lava Worlds to Living Worlds: how a NASA mission sparked the search for life beyond the Solar System

The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk.
NASA recently announced the end of an era. After nine years of operation, NASA’s Kepler spacecraft will be retired, but not without making an indelible imprint on humankind’s understanding of the universe. Perhaps its greatest legacy is the knowledge that planets outnumber stars in the galaxy. With over 2,500 planet discoveries and another 2,000 awaiting confirmation, Kepler revealed a staggering diversity of worlds turning sci-fi fantasy into scientific reality.
It also changed our collective perspective regarding the feasibility of finding evidence of life beyond Earth and catalysed efforts across the globe to reach that goal.
In this illustrated, nontechnical presentation, astrophysicist and planet hunter, Dr. Natalie Batalha, the former project scientist for NASA’s Kepler mission, will give an overview of Kepler’s remarkable scientific legacy. She will highlight some of the key discoveries and share a preview of exciting follow-up missions in progress and on the drawing board.
With the retirement of Kepler, we pass the baton and watch in anticipation as a new era of exploration unfolds.

Når fysikkens stråler helbreder

Forelæser: professor i medicinsk fysik Kari Tanderup, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Sprog: dansk

9. april 2019 kl 19.00

Hør om fysikken bag at stråler kan slå kræftceller ihjel og bidrager til at mange af os nu overlever kræft. Hør om den store, nye danske accelerator som fra 2019 tilbyder danske kræftpatienter avanceret og mere skånsom strålebehandling med partikelterapi.
Kræft er en sygdom hvor unormale celler deler sig uden kontrol. Hver tredje dansker får kræft og langt de fleste af os får derfor kræft tæt ind på livet – enten selv som patient eller som nær pårørende. Kræft er en alvorlig sygdom, men moderne behandling med kirurgi, stråler og medicin betyder at seks ud af ti kræftpatienter overlever kræft i mindst fem år.
Ved tærsklen til det 20. århundrede stod Marie Curie og Wilhelm Röntgen bag de store videnskabelige gennembrud inden for radioaktiv stråling og røntgenstråling. Mens disse ioniserende stråler er kendt som skadelige for vores helbred, kommer deres opdagelser os til gavn i dag da de samme stråler kan rettes mod kræftceller og helbrede kræft.
Kari Tanderup, som er fysiker, vil i foredraget fortælle om den fysik der ligger til grund for at strålerne kan være nyttige til behandling af kræft.
Forskningen giver os løbende ny viden om strålernes virkning på kræft og på vores krop, og du vil høre hvordan forskerne til stadighed udvikler teknologier til at gøre stråler mere fokuserede så flere patienter kan helbredes samtidig med at byrden af bivirkninger mindskes.
Du vil også høre om nyeste skud på stammen: den store, nye danske accelerator som fra 2019 vil tilbyde en række danske kræftpatienter avanceret og mere skånsom strålebehandling med partikelterapi.