Hjertelandet 4. nov. kl. 14.30

Fjerritslev Kino viser dokumentarfilmen

“Hjertelandet”

efterfølger af

“Fra Thailand til Thy” & “Fra Thy til Thailand”

af Janus Metz og Sine Plambech

søndag den 4. november kl. 14.30

Pris: 100 kr.

Der serveres kaffe og kinokage før filmen

Herefter:

 Oplæg til filmen ved Sine Plambech, antropolog og medinstruktør af filmen

 Velkomsttale ved Sommai

Mulighed for at stille spørgsmål til de nogle af de medvirkende efter filmen

Bestil eller køb billet her

Lidt om filmen:

HJERTELANDET bygger på 15 års feltarbejde i Danmark og Thailand og er en videreudvikling af Janus og Sines samarbejde om de prisbelønnede film “Fra Thailand til Thy” & “Fra Thy til Thailand”

Filmen er historien om et lille samfund højt mod nord i det vestjyske. Om kærlighed og ægteskab, drømme og hverdagsslid, liv og død, og om den måde vores verden er skruet sammen på.

Det hele startede for 25 år siden, hvor Sommai – en tidligere sexarbejder fra Thailand – blev gift med den lokale jyde Niels. Hun har siden da hjulpet adskillige kvinder fra sit hjemland til Danmark for at blive gift og skabe sig et nyt liv.-

Dokumentarfilmen følger nogle af disse par gennem mere end 10 år – fra 2006 til 2017 – hvor håbefulde thaikvinder, der søger en bedre fremtid, slår sig ned i dette tyndt befolkede område i Jylland med deres danske mænd, som ellers levede i ensomhed. – ‘Hjertelandet’ er på den måde også en universel fortælling, der undersøger og tager fat på evigt gyldige emner som kærlighed og romantik, videre til drømme kontra hverdag samt familie og forhold. Janus Metz, der er en af vor tids mest efterspurgte danske filminstruktører, og hans hustru Sine Plambech, der er antropolog, har sammen både instrueret og skrevet filmen, der forløber over en 10-årig periode. Det er uhyre sjældent, at det lykkes over så lang tid at skildre helt almindelige menneskers liv med alle de sorger og glæder, små og store dramaer, som livet byder på. Og lige så sjældent er det, at det lykkes at indfange skelsættende livsvalg, når de træffes samt konsekvenser af dem fra generation til generation.

Lidt om handlingen:

I det vindblæste Thy og resten af Region Nord bor, der 926 thailandske kvinder. For 25 år siden var der næsten ingen, bortset fra Sommai, en tidligere sexarbejder fra Pattaya. Sommai kom til Danmark for at gifte sig med Niels, og lige siden har hun hjulpet ensomme mænd fra lokalområdet og fattige kvinder fra sin landsby med at finde en at dele livet med.

Nu er det Sommais niece, Kae, der er på vej til Danmark. Niels og Sommai sætter en kontaktannonce i den lokale avis, og inden længe melder Kjeld sig som bejler. Kae og Kjeld installeres i Kjelds ’bette hus’, hvor de skal prøve at overvinde generthed og sprogvanskeligheder for at se, om de har lyst til at gå fremtiden i møde sammen – ligesom Niels og Sommai, John og Kaes søster, Mong, og Frank og Basit før dem. Samtidig forsøger endnu en ung kvinde, Saeng, i Sommais landsby at komme til Danmark. Men Saeng er for ung til at blive gift og få ophold i Danmark, så Sommai kan ikke hjælpe hende. Saeng må i stedet følge med veninden Lom til Pattaya for at forsørge sin søn via sexbarerne.

Ti år senere møder vi kvinderne og deres nordjyske mænd igen. Kae og Kjeld har fået en lille søn, og Kaes thailandske teenagesøn, Mark, er nu også kommet til Danmark, hvor han kæmper for at finde sine ben og nye venner. John og Mong trives blandt haveengle og buddhastatuer, jordbær og orkideer i deres eget lille multikulturelle paradis, men Frank og Basit er til gengæld i færd med at blive skilt – til stor sorg for Frank. Og mens de yngre stadig fokuserer mest på børnene og fremtiden, begynder Sommai at længes hjem til alt det, hun forlod, for årtier siden. Hun vil ikke dø i Danmark, og Niels vil ikke bo i Thailand.

 

Aida fra Sydney Havn 28. okt. kl. 14.00

Fjerritslev Kino viser

søndag den 28. oktober kl. 14.00

Verdis opera

AIDA fra Sydney Havn

MUSIK: Giuseppe Verdi

DIRIGENT: Brian Castles-Onion

INSTRUKTØR: Gale Edwards

Operaen foregår på italiensk og vises med engelske undertekster

Den varer 2 timer og 45 minutter inklusive en pause på 15 minutter

Forestillingen opføres på havnen i Sydney med byen og operahuset som baggrund.

Handa Opera er blevet en stor del af det kulturelle landskab, der kombinerer alle de ting, Sydney gør bedst: Verdensklasse opera, champagne og udsøgte solnedgange på havnen i Sydney.

Om operaen “Aida”

Aida er nok den største opera, der nogensinde er opført på en operascene – med skuespil og den berømte triumfmarch, kampscener og ældgamle templer. Det er på en gang et historisk epos og en historie om den menneskelige tragedie.

Operaen udspiller sig i Egypten på faraonernes tid, hvor Krigeren Radamès er forelsket i Aida, der er prinsesse Amneris etiopiske slave. Han tror, at sejren i krigen mod Etiopien vil gøre ham i stand til at sætte hende fri, så hun kan blive hans hustru. Men prinsesse Amneris elsker Radamès, og da de tre mødes, får jalousien frit løb, da hun straks fornemmer hans følelser for Aida.

Etiopierne bliver overvundet, og ved byens porte bliver Radamès kronet med en sejrskrans af kongen og Amneris. – Nogle tilfangetagne etiopiere, blandt dem Aidas far, Kong Amonasro, føres ind. Han signalerer til sin datter, at hun ikke må afsløre hans identitet. Radamès bliver imponeret af Amonasros velformulerede bøn om barmhjertighed og beder om, at fangernes dødsdom omstødes, og at de sættes fri. Kongen bevilger hans ønske, men beholder Amonasro i sin varetægt. Kongen erklærer, at Radamès, som belønning for sin sejr i krigen, skal ægte Amneris.

Amonasro tvinger sin datter, Aida, til at finde ud af, hvilken rute den egyptiske hær vil vælge, når de invaderer Etiopien. Han selv gemmer sig, og da Radamès ankommer, forsikrer han Aida om sin kærlighed. De drømmer om deres fremtid, og bliver enige om at stikke af sammen. Aida spørger ham om hærens rute, og lige da han afslører hemmeligheden, træder Amonasro frem fra sit skjulested. Da Radamés indser, at Amonasro er Etiopiens konge, forfærdes han over, hvad han har gjort.

Radamès afventer sin retssag for højforræderi, alt imens han tror, at Aida er død. Selv efter han opdager, at hun stadig er i live, afviser han Amneris tilbud om hjælp, hvis bare han vil give afkald på Aida. Da han stilles til regnskab foran ypperstepræsterne, nægter han at svare på deres tiltale og dømmes til at blive levende begravet. Aida gemmer sig i katakomberne for at dele Radamès’ skæbne. De bekender deres kærlighed til hinanden en sidste gang, imens Amneris, i templet over dem, beder for Radamès’ sjæl.

Offentlige foredrag i naturvidenskab i direkte stream fra Århus Universitet

Kino streamer også i denn sæson de offentlige foredrag i naturvidensskab direkte fra Søauditoriet i Århus.

Fri entré! Der er ikke mulighed for at bestille placer, bare kom i god tid.

Smagen af øl

Forelæsere: brygmester Zoran Gojkovic og Erik Lund, Carlsberg Laboratorium
Sprog: dansk
Entré: 30 kr, ingen tilmeldingen

Tirsdag den 25.september 2018, kl.19.00 – 21.30 i Fjerritslev Kino

 

Hør professionelle brygmestre fortælle om gærens betydning for øllets aroma, om maltens indflydelse på farve, smag og smagsholdbarhed og om humlens rolle som smags- og aromagiver. Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper.

Mennesket har kunnet brygge øl i næsten 10.000 år, fordi brygprocessen som udgangspunkt er en simpel og en helt naturlig proces som kombinerer spiring af byg – dvs. maltning – med gæring.

 

Forskellige kornsorter som byg, hvede, rug og havre er råmaterialer til brygning af øl. Når du på øl-etiketten ser at øllen indeholder malt – som sammen med vand, humle og gær udgør de grundlæggende råvarer for ølbrygning – er det en betegnelse for spiret korn som er tørret.

 

Selv om processen tilsyneladende er enkel, så er smagen af øl alligevel resultatet af en meget kompleks interaktion mellem de anvendte råmaterialer – primært de forskellige malt- og humletyper – samt valget af gær og den anvendte brygproces.
Der er identificeret over 700 forskellige aromakomponenter i øl, ogder føjes jævnligt nye til listen.

I dette foredrag vil du høre om gærens betydning for øllets aroma og om maltens indflydelse på øllets farve, smag og smagsholdbarhed. Du får også indsigt i humlens rolle som smags- og aromagiver, og forelæserne vil også diskutere brygprocessens betydning og hvordan man laver alkoholfrit øl.

Under foredraget får du serveret små smagsprøver på fem udvalgte øltyper. Du smager dem én efter én efterhånden som de gennemgås i foredraget.

Ølbrygning er en avanceret bioteknologisk proces hvor brygmestre nøje afstemmer råvarerne og hvor mæskning, urtkogning og gæring overvåges og styres. Det kræver højteknologisk produktionsudstyr for præcis styring af de adskillelige parametre der er nødvendige for gentagen fremstilling af øl af høj kvalitet.

 

Kvantefysikken – atomernes vilde verden

Forelæser: professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis, ingen tilmelding

Tirsdag den 09. oktober 2018, kl 19.00 – 21.00 i Fj Kino

 

Niels Bohr (tv.) og Albert Einstein i samtale i den periode hvor kvantefysikken blev formuleret. Fotograferet i 1925.

Hør om de eksperimenter og teoretiske overvejelser der førte til Niels Bohrs atom- og kvantefysik som fysikerne stadig diskuterer hvordan vi skal forstå – samtidig med at den anvendes med succes på alt fra stjerners liv til mikrochips i smartphones.

Den danske fysiker Niels Bohr foreslog i 1913 en model for atomernes opbygning som minder om planeternes kredsløb om Solen i Solsystemet. Bohrs teori blev en forløber for den såkaldte kvantefysik hvis formler er utroligt præcise.

Men der er underlige ting på færde når kemikere og fysikere beskriver atomernes og molekylernes opførsel: dels er de mikroskopiske partikler tilsyneladende flere steder på samme tid indtil vi måler på dem, dels giver målingerne altid tilfældige resultater.

De videnskabsmænd, som skabte teorien i årene 1900-1930, blev aldrig enige om hvordan vi skal forstå kvantefysikkens mere paradoksale sider. Samtidigt med at vi i dag anvender teorien med succes – på alt fra stjerners fødsel og død til mikrochips i computere, smartphones mv. – diskuterer fysikere stadig og intenst kvantefysikkens dybere betydning. Kvantefysikken er ”Still Crazy After All These Years”, og store internationale forskningsprogrammer arbejder nu mod snedige anvendelser af kvantefysikkens særeste egenskaber i superhurtige kvantecomputere der regner på flere tal på samme tid, og mod nye teknologier til sikker telekommunikation og præcise målinger som benytter særligt skrøbelige kvantetilstande af lys og atomer.

I foredraget diskuterer professor Klaus Mølmer de eksperimentelle observationer og teoretiske overvejelser der førte til Bohrs atomfysik og til kvantefysikkens teoretiske formler. Niels Bohr udtalte at ”…hvis nogen siger han kan tænke over kvanteproblemerne uden at blive svimmel, viser det blot at han ikke har forstået den mindste smule af dem.”.

Klaus Mølmer vil forsøge at dele ud af sin egen svimmelhed over kvantefysikken, dens vidt forskellige fortolkninger og dens seneste teoretiske og eksperimentelle landvindinger.

 

Dit indre liv med billioner af bakterier

Forelæser: professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis, ingen tilmelding

Tirsdag den 23. oktober 2018 kl. 19.00 – 21.00 i Fj Kino

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvad laver disse bakterier på, inden i og med os? De fleste er gavnlige, sundhedsfremmende, hjælper os mod infektioner og regulerer vores hormoner og signalstoffer.

Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen.

Mennesket er en superorganisme som rummer ligeså mange bakterieceller som menneskeceller. Hvert menneske har sin egen helt personlige sammensætning af bakterier på og i kroppen. Langt de fleste af vores bakterier findes i tarmen.

Skønsmæssigt har et vokset menneske omkring 50.000.000.000.000 bakterier fordelt på flere hundrede forskellige bakteriearter.
Indtil for få år siden var tarmbakteriernes univers et lukket og mørkt univers for forskerne fordi kun relativt få arter af tarmbakterier er lette at dyrke i laboratoriet, i fx petriskåle, da denne type bakterier ikke tåler atmosfærens ilt og fordi de kun vil vokse i fælleskab med mange andre bakteriearter.
Men på det seneste er der blevet kastet lys ind i tarmens mørke fordi forskere verden over har taget DNA-teknikker og avanceret matematik i brug. Det har givet os ny viden om tarmens mylder af mikrober. Hvem de er? Og hvad laver de inden i os og med os? Det viser sig at de fleste er gavnlige og sundhedsfremmende. De omdanner madrester til energi for os. De producerer K-vitamin og nogle B-vitaminer.

Bakterierne spiller en afgørende rolle for vores modstandskraft mod infektioner. Og de regulerer dannelsen af flere hormoner og signalstoffer. Forsøg på dyr viser at nogle af bakteriernes signalstoffer påvirker hjernen. Også virkningen af forskellige former for medicin er afhængig af hvilke bakterier vi har i vores tarme.

Oluf Borbye Pedersen er dr.med. og professor i genomforskning ved Københavns Universitet. Han har siden 2010 været forskningsleder ved Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter på Københavns Universitet. Han er at finde i det internationale førerfelt der udforsker genetiske og miljømæssige årsager til livsstilssygdomme og er blandt pionererne der belyser tarmbakteriernes rolle for sundhed og sygdomsrisiko. Oluf Borbye Pedersen har modtaget en række priser – både for sin forskning og for formidling af forskningsfeltet – senest Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris 2018

I forelæsningen diskuteres hvorledes ubalancer i tarmbakterier er knyttet sammen med en række kroniske sygdomme. Der vil blive lagt vægt på, hvad vi selv kan gøre for at have tarme i topform med en overvægt af helbredsstabiliserende tarmmikrober.

 

Naturens nyttige dræbermolekyler

Forelæser: lektor i kemisk biologi Thomas Bjørnskov Poulsen, Institut for Kemi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis, ingen tilmelding

Tirsdag den 30.oktober 2018 kl 19.00 – 21.00

Kom på en rejse til molekylernes verden med fokus på naturens egne medicinske stoffer. Og hør hvordan indsigt i cellernes funktion inspirerer forskere til både at udvikle potentielt livsforlængende stoffer og til at udvikle nye typer medicin mod kræft.

Effektiv medicin er en af grundstenene i vores moderne samfund – faktisk er det svært at forestille sig at der engang fandtes en virkelighed uden fx antibiotika til behandling af infektioner eller kemoterapi til behandling af kræft.

Naturstoffer kommer fra både mikroorganismer og planter. Viden indsamlet fra fx indianske stammer har i flere tilfælde ledt forskere frem til naturstoffer som anvendes i moderne medicin. Fx naturstoffet taxol som anvendes i flere typer kemoterapi. Taxol stammer fra takstræet og blev opdaget ved en tilfældighed og fremstilles i dag ved en kombination af udtræk fra takstræet og kemisk syntese. | Foto af takstræ: Sitomon.

Aftenens foredrag tager os på en rejse til molekylernes verden – til de af naturens egne medicinske stoffer som forskere har opdaget, fremstillet og forbedret over de seneste årtier med det primære formål at slå andre organismer ihjel som kan true vores helbred.
Mange af disse naturstoffers molekylestrukturer er så komplekse at de til stadighed udfordrer moderne teknologier når det kommer til at bestemme og manipulere med deres strukturer.

Nye metoder til at bestemme DNA-sekvensen, dvs. rækkefølgen af de fire forskellige nukleotider der udgør grundenheden i DNA-strengen, har siden årtusindskiftet revolutioneret måden at opdage nye naturstoffer på.

I foredraget vil du høre eksempler på hvorfra disse nyttige naturstoffer kommer og hvordan deres molekyler egentlig kan bygges – og ombygges.
Og du vil høre hvordan forskerne opnår forståelse af naturstoffers specifikke vekselvirkning med cellernes proteiner og hvordan forskerne dermed finder inspiration til at udvikle stoffer som har potentiale til få os til at leve længere samt inspiration til at finde nye typer medicin mod kræft.

For at udvikle og afprøve nye naturstoffer skal forskere kunne manipulere med naturstoffers molekylære strukturer. Organisk kemisk syntese er nøgleteknologien til at eftergøre – men også videreudvikle – naturens egne konstruktioner. | Foto: Aarhus Universitet

Mange naturstoffer anvendes som medicin mod kræft – fx i kemoterapi. På billedet ses en kræftcelle der under kemoterapi undergår processen kaldet apoptose – programmeret celledød. | Foto: National Institutes of Health

 

Hvorfor ældes vi?

Forelæsere: lektor i aldringens molekylærbiologi Tinna V. Stevnsner og lektor i biogerontologi Suresh Rattan, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Sprog: dansk og letforståeligt engelsk – alle illustrationer og tekster vil være på dansk
Entré: gratis, ingen tilmelding

Tirsdag den 06. november kl. 19.00 – 21.00 i Fj Kino

Giver den nyeste molekylære forskning i aldring os koden til et langt og sundt liv? Måske. Hør om de mekanismer, der bestemmer at vi ældes, hvorfor vi ældes forskelligt samt hvordan vi sikrer os en alderdom med god livskvalitet.

Det er en erfaring at kost, fysisk aktivitet samt mental og psykisk engagement kan medvirke til, at vi holder os fit. Hør I foredraget om de molekylærbiologiske mekanismer bag

Vi ældes alle – det er en naturlig del af livet. Rynker og gråt hår er bare nogle af de mange tegn på aldringsprocessen. Forskningen har vist, at der ligger flere fælles mekanismer bag aldring, men det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt alderen påvirker hvert enkelt individ. Nogle mennesker er både psykisk og fysisk friske til det sidste, mens andres vej mod livets ende præges af sygdom allerede tidligt i alderdommen.

Aldring kan observeres helt inde i de enkelte celler. Udover at cellerne ikke længere kan dele sig, når de bliver meget gamle, kan man også se forskel på unge og gamle celler, hvis man undersøger deres arvemateriale nærmere i mikroskop – altså hver celles 23 kromosompar. Man kan for eksempel se, at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.​

Hvornår bliver vi ældre – biologisk set? Forskere forsøger at afdække de processer, der fører til at vi ældes – og hvorfor vi ældes forskelligt. Det sker på celleniveau, hvor forskerne studerer de molekylære mekanismer, som er fundamentet for liv og dermed også sygdom og aldring. Man kan for eksempel se at kromosomerne i gamle celler oftere mangler større eller mindre stykker af deres arvemateriale, DNA, når man sammenligner med kromosomerne i unge celler.

Mange oplever en vis grad af hukommelsestab når de kommer højt op i alderen. Forskere undersøger hvorvidt et højt niveau af reaktive iltmolekyler i hjernen bidrager til såkaldte neurodegenerative lidelser, som Alzheimers

Kan den nyeste molekylære forskning i aldring give os koden til et langt og sundt liv? Hør hvorfor vi ældes og om de nyeste forskningsmetoder og resultater inden for den molekylære aldringsforskning.

Maleriet ‘The Fountain of Youth’ (‘Ungdommens kilde’) viser en række ældre kvinder stige ned i bassinet; og når de kommer ud midt i bassinet, bliver de mirakuløst forynget. Interessant nok er der ikke nogen gamle mænd, der stiger ned i bassinet med ungdommens kilde.

 

Vulkaner og samfund gennem tiderne

Forelæsere: professor i geoscience Christian Tegner, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet og professor i miljøhumaniora  Felix Riede, Institut for Kultur og Samfund og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis, ingen tilmelding

Tirsdag den 13. november kl. 19.00 – 21.00 i Fj Kino

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? To forskere sætter geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne og hvordan de har påvirket samfund – også i de nordiske lande.

Vulkanudbrud er voldsomme geologiske hændelser, men har de også påvirket menneskets historie? I dette foredrag vil du høre tre udvalgte casestudier af netop hvordan vulkaner har påvirket samfund.

Resterne af krateret efter et voldsomt vulkanudbrud for 13.000 år siden har efterladt sig den idylliske sø Laacher See i Tyskland – et flot landskab med en rig kulturarv. Under overfladen lurer magmaen.

Med udgangspunkt i de seneste års forskning sætter de to forskere geologisk og arkæologisk fokus på tre vulkanudbrud gennem tiderne: udbruddet af vulkanen Laacher See i Tyskland for 13.000 år siden, vulkanudbruddet på øen Santorini i Middelhavet for knap 3.600 år siden samt på en stribe sammenfaldende vulkanudbrud i det sjette århundrede af vores egen tid.

Resterne af krateret efter et voldsomt vulkanudbrud for 13.000 år siden har efterladt sig den idylliske sø Laacher See i Tyskland – et flot landskab med en rig kulturarv. Under overfladen lurer magmaen. | Foto: Florian Sauer

Det er ikke svært at regne ud at planter, dyr og mennesker som levede i nærheden af disse voldsomme katastrofer blev voldsomt påvirket, men meget tyder på at vulkanernes arm til tider var meget lang: evidens fra is-kerner, træringe og arkæologiske fundsteder fortæller om indvirkninger på folk og fæ langt væk fra udbruddenes epicentre. I alle tre tilfælde kan der eksempelvis trækkes tråde til ændringer i samfundene i de nordiske lande – på godt og ondt.

I et stenbrud i nærheden af krateret efter vulkanudbruddet ved Laacher See i Tyskland ses en 50 m høj væg af aflejringer fra det voldsomme udbrud.

 

Antistof

Forelæser: professor i fysik Jeffrey S. Hangst, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Sprog: dansk
Entré: gratis, ingen tilmelding

Tirsdag den 20.11.2018 kl 19.00 – 21.00 i Fj Kino

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction. Studier af antistof kan måske afsløre hvorfor stjerner, planeter, og mennesker faktisk er til.

Ordet ‘antistof’ fremkalder ofte vilde forestillinger om fx dommedagsvåben eller energikilde til rumskibe. Men hvad er de videnskabelige facts om antistof?

I de seneste år er fysikerne blevet i stand til at producere og studere antistof på måder som for få årtier siden blev betragtet som ren science fiction.
Og hvorfor er der så stor interesse for dette gådefulde antistof? Fordi universet slet ikke burde eksistere. For da universet opstod ved Big Bang, burde der være skabt lige meget stof og antistof, og de ville tilintetgøre hinanden. Men antistoffet er pist forsvundet.
Studier af antistof gemmer måske på nøglen til at forstå hvorfor at fx stjerner, planeter og mennesker faktisk er til.

I foredraget vil du få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen. Antihydrogen, som også kaldes antibrint, er antistof-modstykket til det mindste atom i vores almindelige stofverden, hydrogen – hvis struktur Niels Bohr optrevlede for mere end 100 år siden.

Aftenens forelæser, Jeff Hangst, i APLHAs kontrolrum på det europæiske partikelforskningscenter CERN hvor han og hans forskningsgruppe forsker i antistof. | Foto: CERN.

Aftenens forelæser, Jeff Hangst, leder et af eksperimenterne på CERN, det fælleseuropæiske center for partikelfysik ved Alperne. Hans forskergruppe, ALPHA, har for nyligt opnået en række gennembrud – dels i at fremstille og fange antihydrogen, dels i forståelsen af om hydrogen og antihydrogen opfører sig ”ens” og adlyder de samme fysiklove. Ifølge de nuværende teorier bør de være perfekte spejlbilleder af hinanden. ALPHA-eksperimentet ved CERN vil måske også snart give svar på spørgsmålet: falder antistof opad eller nedad?

Luftfoto af området omkring det europæiske partikelforskningscenter CERN med Genève og udløbet af Lac Leman-søen til venstre og Mont Blanc i baggrunden. Grænsen mellem Schweiz og Frankrig er angivet med den stiplede linje. Verdens største accelerator, LHC-acceleratoren, ligger langs den gule linje 50-150 m under jorden i en 27 km lang tunnel. | Foto: CERN.