Offentlige foredrag i naturvidenskab i direkte stream fra Århus Universitet forår 2020

Kino streamer også i denn sæson de offentlige foredrag i naturvidensskab direkte fra Søauditoriet i Århus.

Fri entré! Der er ikke mulighed for at bestille placer, bare kom i god tid.

Einsteins relativitetsteori

Forelæser: Foredrag ved professor i relativistisk fysik Ulrik Uggerhøj, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

sprog: dansk

4. februar 2020 kl. 19.00

Einstein lagde med sin relativitetsteori fundamentet for meget af den moderne fysik. Hør om at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber og om de tilsyneladende paradokser som relativitetsteorien behandler – fx det såkaldte tvillingeparadoks.

Einstein publicerede den 30. juni 1905 sin ’specielle relativitetsteori’ og præsenterede dermed en teori der siden er blevet undersøgt i stor detalje – såvel teoretisk som gennem eksperimenter. På trods af mange fysikeres omhu med at teste teorien, er det endnu ikke lykkedes at finde fejl eller mangler i den.

I foredraget vil du, ved hjælp af simple animationer, få indsigt i nogle af den specielle relativitetsteoris mest overraskende konklusioner: at tid, længde og samtidighed ikke er absolutte begreber, men afhænger af bevægelsen af den person der beskriver de fysiske størrelser. Du får også forklaret Einsteins berømte ligning, E = mc2.

Du vil også få præsenteret en række af teoriens tilsyneladende paradokser – som fx det såkaldte tvillingeparadoks og stangspringerparadokset – sammen med deres løsninger. Tvillingeparadokset betyder fx at den danske astronaut Andreas Mogensen nu har forlænget sit liv med et kvart millisekund. Sådanne ”paradokser” er dermed eksempler på udfordringer til teorien der har vist sig at have den modsatte effekt som en klar understøtning af den.

Du vil blive introduceret til hvordan det såkaldte ækvivalensprincip kan føre os til indsigt i Einsteins ’generelle relativitetsteori’ der viser os at lysets bane gennem rummet er krum og at tyngdekraften påvirker lysets farve.

Kvantecomputeren

Forelæser: professor i kvantefysik Klaus Mølmer, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

sprog: dansk

Bemærk: foredraget er en opdateret udgave af foredrag fra foråret 2017.

18. februar 2020 kl 19.00

Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye ”kvanterevolution” som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og herefter vil du høre om en ny ”kvanterevolution” som åbner perspektiver for teknologier som virker netop i kraft af atomers og molekylers kvantefysiske opførsel.
Der foregår især en intens forskning i kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid.
En ny teknologisk milepæl blev nået i efteråret 2019 hvor Googles kvantecomputer Sycamore udførte en særlig beregning som den kun brugte 200 sekunder på at udføre. Hvis den samme beregning skulle udføres på verdens største supercomputer, skulle den bruge 10.000 år på det!

I foredraget vil du høre hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Det er bare en virus

Forelæser: Anders Fomsgaard, overlæge og leder af virusforskning og -udvikling ved Statens Serum Institut og adjungeret professor i infektionsmedicin ved Syddansk Universitet

sprog: dansk

3. marts 2020 kl 19.00

Virus er det mindste smitstof. Det er overalt, og det trænger ind i og udnytter levende celler til at formere sig. En del virus gør os syge. Hør om de vigtigste kendetegn for virus, og hør om hvordan virusforskerne må tænke for at bekæmpe dem.

Virus er det mindste smitstof. Udenfor vores celler er det blot er en livløs partikel, som er uden eget stofskifte og som ikke er i stand til at formere sig alene. Det er blot ”en pose af protein med noget genmateriale indeni”. Men indeni vores celler sker der noget. Dér overtager virus kontrollen af vores celler og laver tusinder af nye viruskopier.

Virus påvirker hele klodens økosystem: de inficerer alt – både mennesker, dyr, planter, svampe og bakterier.

Virus er overalt, og vi bliver alle udsat for en palet af dem igennem livet. Nogle virus er relativt fredelige, andre kan give alvorlige sygdomme – fra en almindelig forkølelse eller herpes til influenza, SARS, ebola, aids og mange andre. Nogle virus nedkæmpes af vores immunsystem, andre bliver kroniske og kan forårsage mangeartede problemer. Der findes også virus vi kan blive vaccineret mod eller behandlet for mens andre må vi bare prøve at undgå.

Men hvad er de for nogle, disse virus? Dem der rammer os mennesker, dem vi bør kende.
Hør om de vigtigste kendetegn for virus, hvordan de opfører sig, hvordan de ”tænker” og hvordan virusforskerne er nødt til at tænke og arbejde i kampen mod dem.

Fremtidens natur

Forelæser: professor i økologi Jens-Christian Svenning, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

sprog: dansk

10. marts 2020 kl 19.00

Jorden er en levende planet fyldt med mange forskellige livsformer. Men Jordens store befolkning presser nu naturen. Hør hvordan mennesket påvirker Jordens biodiversitet og om konsekvenserne for fremtidens levende natur. Hvilke løsninger skal vi satse på?

Jorden er en levende planet – fyldt med mange forskellige livsformer. Men dens varierede og rige biodiversitet er nu under pres. Vi hører dagligt om biodiversitetskrise, klimakrise og kollaps i bestanden af insekter. Ja, sågar bliver ordet ‘masseuddøen’ ofte bragt i spil. Som reaktion på alle kriserne er der nu en stigende interesse for bæredygtighed.

Professor i økologi Jens-Christian Svenning er centerleder for et stort internationalt forskningscenter med titlen ’Center for Biodiversitetsdynamik i en Verden under Forandring’. I foredraget vil du få et overblik over hvilke faktorer der bestemmer om der er høj eller lav biodiversitet i verden – og med eksempler fra Danmark. Hvilken rolle spiller klimaet – og hvilken rolle spiller mennesket?

Hør også om baggrunden for biodiversitetskrisen – hvor stærk den er, og hvad der styrer den. Hvordan står det til med de tropiske skove og savanner. Og hvad med den danske natur – og hvilken rolle spiller de fremmede arter som mårhund og vaskebjørn – og hvad med honningbien? 

Du kommer også til at høre om koblingen mellem biodiversitetskrisen og klimakrisen – og hvordan biodiversiteten formentlig udvikler sig i fremtiden.
Endelig vil du høre hvad vi som samfund og som individer kan gøre for at sikre en rig biodiversitet for de kommende generationer.

Dybhavet – nyt fra en ukendt verden

Foredrag ved professor i biogeokemi Ronnie N. Glud, Biologisk Institut, SDU og professor i biogeokemi Bo Barker Jørgensen, Institut for Bioscience, AU.

sprog: dansk

31. marts 2020 kl 19.00

Forskere har fundet uventet liv på de største havdybder og dybt i havbunden. Hør om organismer der er tilpasset det ekstreme tryk. Og hør om bakterier i havbunden som har generationstider på tusinder af år og som er afgørende for livsforholdene på Jorden.

Dybhavet dækker mere end halvdelen af Jordens areal og det meste er uudforsket. Dels er det meget vanskeligt at fortage målinger og indsamle materiale på havets største dybder, dels har man tidligere fejlagtigt troet at processerne i dybhavet ikke er vigtige for livsforholdene på Jorden.

De dybeste dele af oceanerne, fra 6 til 11 kilometers havdybde, kaldes ‘den hadale zone’ – efter dødsriget Hades. Zonen indbefatter bl.a. 27 enorme grave der strækker sig tusinder af kilometer langs kontinenternes, geologisk ustabile, rand – der hvor havbundsplader og kontinentalplader støder sammen.

Den nyeste forskning viser overraskende at disse grave er ”oaser” for livet i dybhavet. Omsætningen af organisk materiale er meget høj og man opdager hele tiden ukendte organismer der er tilpasset det ekstreme tryk i gravene. Ved hjælp af avancerede robotter med videnskabeligt udstyr, der kan operere under det ekstreme tryk, er forskerne nu ved at aflure dybhavets hemmeligheder.

Under havbundens overflade i dybhavet lever der ingen dyr – det er mikroorganismernes verden. De lever af døde alger og dyr fra vandsøjlen hvis organiske rester begraves dybt ned i havbunden. Det organiske stof slipper aldrig op, men efter millioner af år omsættes det ekstremt langsomt. Livet foregår her i slowmotion hvor bakterierne har generationstider op til tusinder af år. Selv om der til sidst kun er en lille brøkdel af det begravede organiske materiale tilbage, er denne rest en forudsætning for at der er ilt i atmosfæren så vi og andre dyr kan ånde.

På ekspeditioner med skibe med lange bor, som kan bore ned i havbunden, studerer forskerne havbundens liv på store dybder.

For nogle år siden blev den første videnskabelige boreekspedition gennemført i danske farvande. Resultaterne fortalte om Østersøens klimaudvikling igennem de sidste 15.000 år og om de rige bakteriesamfund som har levet i havbunden siden istiden

Ig Nobel Prize: first laugh, then think

Forelæser: Lecture by the founder of the Ig Nobel Prize, Marc Abrahams, and three price winners.

sprog: The lecture is taught in English/Foredraget afholdes på engelsk

14. april 2020 kl 19.00

The Ig Nobel Prize is awarded for “peculiar research” that at first makes us laugh and then think deeply. Attend this lecture for a humour-filled dive into the prize-winning research. Meet Marc Abrahams and some of the recent prize winners.

Meet some of the researchers who have received the alternative Nobel Prize – the Ig Nobel Prize.
It is hard to describe the Ig Nobel Prize and the lectures of the price winners in particular –you need to experience it.

The award ceremony takes place every year in a blaze of publicity at a great gala ceremony at Harvard University, USA and is orchestrated by the founder of the prize, Marc Abrahams.

The Ig Nobel Prize highlights ten research results of the year that are exceptionally creative, unlikely and bizarre, though still serious. To put it in another way: The prize is awarded to “peculiar research” that initially makes us laugh and afterwards gives us food for thought.

The prize covers a wide range of sciences, yet with the main emphasis on natural science, medicine, and social science. In general, the prizes are given to respected and serious research that has been published in peer-reviewed scientific journals.

The evening begins with a short lecture from the founder, Marc Abrahams, who will talk about the prize, the ceremony at Harvard University and some of the recent prize winners and their research “which neither can or should be repeated”. Later on, the three Ig Nobel Prize winners below will explain and perhaps demonstrate their prize-winning achievements:

Sindre Eftestøl, Oslo University – for testing how reindeer react to seeing humans who are disguised as polar bears. The research won The 2014 Ig Nobel Prize in Arctic Science.

Eva Bertilsson – for using a simple animal-training technique – called “clicker training” – to train surgeons to perform orthopedic surgery. The research won The 2019 Ig Nobel Prize in Medical Education. 

Peter Witzgall, University of Munich and University of Swedish Agricultural Sciences – for demonstrating that wine experts can reliably identify, by smell, the presence of a single fly in a glass of wine. The research won The 2018 Ig Nobel Prize in Biology.

Rask og glad – tak dine unikke mikrober

Forelæser: Foredrag ved professor i genomforskning Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

sprog: dansk

21. april 2020 kl. 19.00

Ny forskning viser at mikrober i vores tarm, på vores hud og i vores hulrum påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden. Hør om hvordan du styrker dine mikroorganismer så de optimerer dit immunforsvar, din fordøjelse og din mentale balance.

Professor Oluf Borbye Pedersen tager os med ind i et ufatteligt stort og fascinerende univers af bittesmå organismer, mikrober: nu taler vi ikke længere kun om bakterier i tarmen, men også om farvestrålende vira, svampe, arkæer og bakteriofager som er på vores hud og som fylder alle vores kroppes hulrum fra luftveje, fordøjelseskanal til vagina, og som påvirker vores helbred fra det sekund vi kommer til verden.

Mange mennesker er bange for deres billioner af personlige mikrober der kan gøre os syge og slå os ihjel, men langt de fleste mikrober gavner os tværtimod og har magt til at holde os raske hvis vi forstår hvad de vil med os.

Ny forskning viser hvordan vi med en sund livsstil og et naturligt forhold til mikrober kan berige og forstærke vores uundgåelige mikroorganismer så de optimerer vores immunforsvar, fordøjelse, energi og mentale balance.

Inden for de seneste få år har forskere fået mistanke om at ”rod” i vores mikrober og mangel på mikrober kan være medvirkende årsag til udvikling af fx Alzheimer, depression, Parkinsons sygdom, skizofreni, anoreksi, kroniske tarmsygdomme, træthedssyndromer, astma, allergi, overvægt og diabetes.
Nu leder forskerne intensivt efter nye effektive måder at forebygge og behandle disse sygdomme med hjælp fra de magtfulde mikrober.