Opera, ballet og operette i Fjerritslev Kino

Fjerritslev Kino har tidligere med stor succes vist opera, ballet og teater direkte fra Det Kongelige Teater i København. Denne mulighed har teatret desværre måttet spare væk.

Vi har nu fået mulighed for at gentage denne succes – ganske vist ikke direkte fra København – men med tidligere indspillede forestillinger fra de store scener i Sydney og London.

Vi har entreret med udlejeren om 4 forskellige forestillinger i foråret: 2 operaer, 1 ballet og som noget nyt 1 operette (se nedenstående).

Vi tilbyder hele “pakken” med 4 forestillinger i vinter/forår 2018 for 600 kr. Billetter til “pakken” skal købes i Fjerritslev Kino og kan ikke bestilles på nettet.

Billetprisen for en enkelt forestilling er 180 kr.

Billetterne til de enkelte forestillinger kan bestilles på hjemmesiden eller købes i Fjerritslev Kino.

Alle billetter er incl. 1 glas champagne og chips i pausen.

Vi glæder os til igen at byde dig velkommen i Kino til opera-, ballet- og operettefilm.

PÅ GENSYN I FJERRITSLEV KINO