Kunstneren, maleren og tegneren Henrik Nielsen (f.1952), boende i Sønder Økse/ syd for Halvrimmen - udstiller i perioden november - december 2020 (og grundet corona-virusset sandsynligvis også januar 2021) i Biografens galleri.

Her vil han vise et udvalg af tegninger, raderinger og skitser/ landskaber/ portrætter/ collager etc. fra de sidste mange år.

Henrik Nielsen er en kunstner, der udforsker og fortolker tilværelsen i et historisk perspektiv. Og ligesom digteren udtrykker han sine indtryk og tanker koncentreret. I det lille landskabsbillede, hvor himmel og landskab fremstår smukt, er der også spor af menneskelig aktivitet og omformning af landskabet – og måske forfald.

Det samme gælder på sin vis hans portrætter, der fremstår som universelle

– dvs hævet over dig og mig, alder, køn, kultur ….

Henrik Nielsen opfordrer beskueren til at opleve hans billede uafhængigt af titel og foromtale. Det udtrykker noget alment, og netop derfor kan vi alle lade os drage af det.

Henrik har boet i Sdr. Økse ca. halvdelen af sit liv og er født og opvokset i Brovst. De først år boede familien ved stationen, og dette har tydeligvis sat sine aftryk på hans sansninger - dengang såvel som nu. Linier, spor, ar, røg … i hans landskaber afpejler, hvorledes denne påvirkning har sat sine spor.

Landskaberne er dog aldrig trøstesløse, for lyset og ´himlene´ er måske det mest forunderlige. Det er de evigt skiftende ´himle´ vi alle kan se – og ikke mindst på vores egn:

Beskueren drages af det magiske og kan derefter måske genkende det hele og mere til - i sin færden fra morgen til aften.

Forfatteren Inge Eriksen skrev bl.a dette om Henrik Nielsen – som hun kaldte for en dansk europæer:

´Henrik Nielsen arbejder i et fælles erindringslag, som både tilhører dem, der synligt og usynlig er til stede inden i billederne, og alle os uden for den´