Kino kan nu præsentere efteråret program 2025 med de populære streaminger fra Århus Universitet

Styrk dit tarmmikrobiom og hold
dig rask

Tirsdag den 23. september 2025 Kl. 19-21

Oluf Borbye Pedersen, professor i molekylær metabolisme og mikrobiomforskning, Københavns Universitet.

Bliv klogere på hvordan bakterier, virus og svampe der lever i din tarm, påvirker alle kroppens organer på godt og ondt, og hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om de arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det

I aftenens foredrag vil du høre professor Oluf Borbye Pedersen, der sammen med sit forskerteam, er pioner i udforskning af tarmens astronomisk mange mikroorganismer. De omfatter bakterier, virus og svampe, der under ét kaldes tarmmikrobiomet. Samlet fungerer det som en indre vital kemifabrik med produktion af et væld af molekyler, der via nervesystemet eller blodbanen påvirker alle kroppens organer på godt eller ondt.

Bliv klogere på hvordan dét foregår, og om hvordan du med dit valg af livsstil selv bestemmer om tarmens univers af mikroskopisk liv arbejder for at fremme dit helbred eller nedbryde det.

Havets kollaps og vejen tilbage

Tirsdag den 7. oktober 2025 kl. 19-21

Stiig Markager, professor i marin økologi og biogeokemi ved Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet.

Havet omkring Danmark lider og det moderne landbrug bærer en stor del af skylden. Hør om havets tilstand i 2025, de sidste 100 års udvikling og hvordan den grønne trepartsaftale lægger op til at vi ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads.

 

 

Havet omkring Danmark lider. Rødspætter og skrubber er væk, ålen er ved at uddø og stenbiderrogns varsling af forårets komme er en fjern erindring. Stenbideren er sammen med torsken så nedfisket at alt fiskeri nu er forbudt. Samtidig er vandet i fjordene blevet så uklart at tidligere tiders ålegræsenge er forsvundet og erstattet af en mudderbund. Reelt er økosystemet i vores fjorde brudt sammen.

Årsagen til dette sammenbrud er at vi altid har brugt havet som losseplads. Det gik godt så længe danskerne spillede en mindre rolle i landskabet, men de sidste 150 år har vi overtaget kontrollen med alle naturens processer. Siden ca. år 1900 har vi tilført havet så mange næringsstoffer – fosfor og kvælstof – at havets økosystem er bukket under.

Engang, for 50 år siden, var det både spildevand fra byerne og landbrugets udledninger som var problemet. I dag er det landbrugets udledninger af kvælstof som er årsagen. Vi er det mest opdyrkede land i verden – i høj grad for at kunne brødføde vores mange millioner husdyr. Skove, søer og moser er væk, markerne er drænet og vandløbene er lavet om til kanaler hvis de ikke er lagt i rør.

I 2024 blev der indgået en historisk aftale – den grønne trepartsaftale – som for først gang i 6.000 år lægger op til at vi som danskere stopper med at udvide landbrugsarealet, ruller udviklingen tilbage og giver naturen mere plads. Det giver håb og er i vores historie et vendepunkt som trækker tråde tilbage til skabelsen af Grundloven og til den folkeoplysning der blev grundlagt i 1800-tallet af bl.a. N.F.S. Grundtvig og Steen Steensen Blicher.

I foredraget vil du høre om havets tilstand i 2025, udviklingen over mere end 100 år, hvordan næringsstoffer virker på naturen og hvordan mænd som Grundtvig og Blicher har formet vores liv og landskab.

Forædlingen af mennesket – før og nu

Tirsdag den 21. oktober 2025 kl. 19-21

Tobias Wang, professor i zoofysiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet

I starten af 1900-tallet spillede biologividenskaben en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik. I dag skaber genterapi og genetiske tests etiske dilemmaer – fx når vi bliver syge, er pårørende, får børn eller fravælger at få dem.

 

Er det et problem for menneskets fremtid at alle mennesker, selv dem med fysiske og mentale handicap, får børn?” Sådanne spørgsmål spillede en vigtig rolle i samfundsdebatten i begyndelsen af 1900-tallet. Det blev forstærket af nye videnskabelige erkendelser. Ikke mindst af Darwins og Wallaces beskrivelse af hvor vigtig selektion har været for evolutionen – altså udvælgelse af de individer der har størst succes med at overleve og formere sig. Men også erkendelsen og genopdagelsen af munken og planteforskeren Gregor Mendels arvelighedslove. Hør om hvorledes den spirende biologiske videnskab kom til at spille en vigtig rolle i fremkomsten af arvehygiejne og eugenik.

”Bør vi i dag omfavne den moderne genetiks enorme potentiale og anvende genredigering klogt?” Hør om hvordan nutidens enorme landvindinger inden for genterapi og genetiske tests – fx fosterdiagnostik – skaber vigtige etiske dilemmaer som flere og flere af os vil stifte bekendtskab med – fx når vi bliver syge, når vi er pårørende og når vi får børn eller fravælger at få dem.

Foredraget henvender sig til alle med interesse for historie, bioteknologi, etik, biologi og moderne samfundsforhold.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2019.

DNA og fossiler udvider vores stamtræ

Tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 19-21

Mikkel Heide Schierup, professor i bioinformatik ved Center for Bioinformatik, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Felix Riede, professor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund og Institut for Biologi, Aarhus Universitet

I de seneste år har menneskets evolutionære stamtræ udvidet sig. Hør bl.a. om genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA der afslører hidtil ukendte møder mellem tidlige menneskearter og om arkæologiske fund som fortæller os hvad de foretog sig.

 

Vores viden om menneskets evolution har været i rivende udvikling i de seneste år. Takket være nye fossilfund, store landvindinger i genetiklaboratoriet, nye beregninger af fortidens klima og finurlige arkæologiske analyser har vi nu en bedre forståelse af menneskets evolution og mangfoldighed end for blot få år siden. Det har medført at vores stamtræ for arten ‘mennesket’ er blevet endnu mere forgrenet med mange nyfundne menneskearter – og flere af disse arter har endda overlevet indtil ret for nyligt, evolutionært set.

Genetiske undersøgelser af forhistorisk DNA fortæller os hvilke af de tidligere menneskearter der med sikkerhed mødte hinanden, mens arkæologien fortæller os om hvad de foretog sig. Storslåede og nogle gange mislykkede migrationer bragte mennesket kloden rundt i takt med at klimaet ændrede sig og til tider voldsomme begivenheder tvang dem på flugt. Afgørende teknologiske innovationer gjorde det muligt for nogle menneskearter at udforske helt nye himmelstrøg og fra omkring 30.000 år siden var der blot én art af mennesker tilbage – os.

Kan vi finde liv udenfor Jorden?

Tirsdag den 11. november 2025 kl. 19-21

Liv Hornekær, professor i astrokemi ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

Kai Finster, professor i mikrobiologi ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet

Liv, som vi kender det, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten – byggesten som måske er kommet fra rummet. Men hvad er liv? Kan det opstå under andre betingelser? Kan vi mon finde liv uden for Jorden?

 

”Er vi alene i universet?" er et af menneskehedens mest grundlæggende og dragende spørgsmål. I dag er det ikke længere kun et filosofisk tankeeksperiment. Spørgsmålet om liv udenfor Jorden undersøger forskere aktivt i laboratorierne og med advancerede instrumenter. Men hvad er liv egentlig? Hvordan opstår det? Og hvordan kan vi genkende det på en fjern planet?

Liv, som vi kender det på Jorden, kræver flydende vand, energi og de komplekse organiske molekyler som udgør livets byggesten. Når vi leder efter liv andre steder i universet, tager vi derfor udgangspunkt i netop disse betingelser.

Når det kommer til livets molekylære byggesten har forskningen gjort store fremskridt. Vi har nemlig fundet nogle af byggestenene på kometer og har vist at de kan dannes selv under de meget lave temperaturer og tryk der findes i de interstellare støv- og molekyle-skyer hvor nye stjerner og planeter fødes. Herfra kan de blive leveret til overfladen og atmosfæren af nydannede planeter via fx meteoritter.

Forsøg som begyndte i 1950’ernes kemi-laboratorier har desuden vist, at byggestenene måske også kan dannes i Jordens atmosfære og samles i havene – i det vi kalder "ursuppen". På den unge Jord har disse byggesten samlet sig til de første primitive celler. Måske kan det samme også ske på andre planeter?

I foredraget vil du desuden høre om Mars og planeter udenfor vores solsystem – såkaldte exoplaneter – og om de kan være hjemsted for hidtil ukendte livsformer. Nogle exoplaneter kan have livsbetingelser, der ligner dem på Jorden. Desuden rummer de isdækkede måner Europa og Enceladus, der kredser om henholdsvis Jupiter og Saturn, skjulte oceaner hvor liv måske kan trives.

Kunstig intelligens: fra IT til samfund

Tirsdag den 18. november 2025 kl. 19-21.00

Kasper Green Larsen, professor i datalogi ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet

Andreas Roepstorff, professor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være sci-fi til at blive en integreret del af vores hverdag. En højest nyttig teknologi der forventes at kunne effektivisere store dele af vores samfund og liv. Men hvor fører det hen, og hvordan virker den?

Kunstig intelligens er på rekordtid gået fra at være et nørdet sci-fi emne til at blive en uomgængelig del af hverdagen. Det findes overalt, fra store sprogmodeller til græsslåningsrobotter. Tilsyneladende er det en nyttig teknologi, der kan effektivisere en lang række sektorer i samfundet og gøre mange aspekter af vores liv lettere, men samtidig er der en vis frygt for, hvordan det kan ændre ”livet som vi kender det”. Hvad bør vi vide og hvad kan vi tro på i omgangen med det?

I første del af foredraget vil professor i datalogi Kasper Green Larsen tage os ind i maskinrummet og forklare de underliggende idéer der har gjort kunstig intelligens muligt.

I anden del vil professor i antropologi Andreas Roepstorff afsøge, hvordan kunstig intelligens kan ændre vores samfund, måden vi omgås med hinanden på og måske endda vores forhold til os selv.