Turandot
søndag den 25. oktober 2026
kl. 14.00
Arena di Verona 2022
Instruktion: Franco Zeffirelli
Dirigent: Marco Armiliato.
Turandot, en prinsesse kendt for sin skønhed, vil kun giftes med den mand, der kan løse tre gåder. Den der formår at løse dem, vil vinde hendes hånd og tronen. Ak,
indtil videre har alle svigtet og lidt den uforsonlige straf: døden. Trods advarslerne bliver den unge prins Calaf så betaget af den iskolde prinsesse, at han sætter alt til side og melder sig som bejler. Calaf, løser gåderne, men Turandot nægter stadig at gifte sig med ham. Han giver hende en chance. Hvis hun kan finde hans navn inden daggry, slipper han hende. Tjeneren Liu elsker Calaf i hemmelighed og ofrer sig for at
beskytte hans navn. Til sidst smelter Turandots hjerte dog, og hun accepterer kærligheden, så operaen ender i smuk forsoning
Puccinis opera ”Turandot” blev opført i 2022 ved Arenaens 99. operafestival i en genoptagelse af Franco Zeffirellis overdådige, eventyrlige iscenesættelse.
Don Giovanni
søndag den 29. november 2026
kl. 14.00
OM FORESTILLINGEN:
Don Giovanni bygger på legenderne om Don Juan, den fiktive libertiner og forfører.
Wolfgang Amadeus Mozart beskrev selv operaen som et ”dramma giocoso” dvs et
spøgefuldt drama eller en ”opera buffa.” hvor alvorlige og komiske elementer
blandes med melodrama og overnaturlige indslag. Ser man på den oprindelige Don
Juan-historie, består den egentlig kun af tre hovedscener: Indledningen med Don
Giovannis forsøg på at forføre Donna Anna og drabet på hendes far, Kommandanten.
Dernæst kirkegårdsscenen, hvor Don Giovanni udfordrer statuen af den døde Kommandant, og til sidst nedstyrtningen i helvede. Resten af handlingen blev gennem tiden udbygget med en række eventyr og episoder. Men det, der hos andre kunne virke som lette eller tilfældige indslag, blev hos Mozart forvandlet til levende drama gennem hans enestående musik. Den tidligste kendte litterære kilde til fortællingen er Tirso de Molinas drama ”Forføreren fra Sevilla og Stengæsten,” som dannede grundlaget for den senere Don Juan-tradition i europæisk litteratur og opera.
Historien her er en mørk blanding af komedie, drama og overnaturlig straf, som handler om den notoriske forfører Don Giovanni, der lever et liv fyldt med bedrag,
kvinder og vold. Han har dræbt Kommandanten i en duel og fortsætter ufortrødent sine erobringer. Kommandantens statue bliver senere levende og kræver hævn. Don Giovanni nægter at angre og bliver trukket ned i helvede som straf for sit liv uden moral.
Instruktøren Iván Fischers operaproduktioner har vundet det store publikums gunst.
Flere måneder før premieren på Don Giovanni i Budapest var forestillingerne udsolgt.
Fischers evner rækker til både at have succes som dirigent, komponist og som en erfaren opera-instruktør. Ligesom han gør det i koncertsalen med Budapest Festival Orchestra, præsenterer han altid værkerne kreativt, innovativt og nyskabelser.
Flagermusen
Søndag den 24. januar 2027
kl. 14.00
FLAGERMUSEN Wien 2025
Handlingen
Gabriel von Eisenstein skal i fængsel for en mindre forseelse, men hans ven Dr. Falke overtaler ham til først
at deltage i et festligt bal. Eisenstein ved ikke, at Falke planlægger en uskyldig hævn. For nogle år siden
efterlod Eisenstein ham beruset og klædt ud som en flagermus til offentlig spot og latter. Ved ballet møder
Eisenstein nu sin egen tjenestepige Adele, som udgiver sig for at være skuespillerinde, og han forsøger at
kurtisere en mystisk ungarsk grevinde, som i virkeligheden er hans hustru Rosalinde forklædt. Ingen
genkender hinanden, og forviklingerne bliver stadig mere komiske. I tredje akt samles alle i fængslet, hvor
bedragene afsløres. Det viser sig, at hele affæren har været Dr. Falkes nøje planlagte hævn. Til sidst tilgiver
alle hinanden, og skylden lægges humoristisk på champagnen. Operetten ender lykkeligt med fest og forsoning.
Instruktøren Stefan Herheims opsætning er langt mere end en traditionel operette. Han indarbejder referencer til Wiens historie, Østrigs politiske fortid og til andre operaer, især Beethovens Fidelio.
Forestillingen bevæger sig mellem forskellige tidsplaner, herunder 1938 og 2025, og undersøger temaer som identitet, fortrængning, frihed og erindring. ”Flagermusen” af Johann Strauss II er en munter operette om
forvekslinger, masker, jalousi og hævn. Historien udspiller sig i Wien omkring et overdådigt selskab hos prins Orlofsky.
Operaerne
Caravellaria Rusticana
og
Bajadser
Søndag den 18. april 2027 kl. 14.00
Opera Liceu, Madrid 2016
To operaer om mistro, forsmået kærlighed, utroskab, jalousi, hævn, drab, og klovnen der må le
selvom hjertet græder, det er de ingredienser, der indgår i disse to såkaldte ”en-akts” operaer.
Cavalleria Rusticana foregår i en siciliansk landsby påskedag.
Turiddu har tidligere elsket Lola, men hun er nu gift med Alfio. Turiddu har i stedet forført
Santuzza, men han har genoptaget forholdet til Lola. Santuzza er desperat og afslører Turiddus
utroskab til Alfio. Alfio bliver rasende og udfordrer Turiddu til duel.
Bajadser/Pagliacci foregår i en omrejsende skue-spillertrup i Calabrien. Truppens leder Canio er
gift med Nedda. Nedda elsker den unge mand Silvio og planlægger at flygte med ham. Tonio (med i
truppen) afslører affæren til Canio. Canio opdager, at han er blevet forrådt og mister kontrollen.